**”From Ground Zero” – En Anmeldelse (8/10)**
“From Ground Zero” er en film, der i en ideel verden aldrig ville eksistere, og som ikke kan analyseres som en normal produktion. Denne antologi af 22 kortfilm er Palæstinas bud på Oscar for bedste internationale film og har fortjent at komme på 15-films shortlist. Som enhver antologifilm lider den under, at nogle sekvenser er bedre realiseret end andre, men det er svært at kritisere dette med god samvittighed; når man skaber kunst i en krigszone, er der en iboende nødvendighed, der vægter højere end dramatiske mangler.
Filmen minder os om, at dette er beskeder fra et levende mareridt, ufatteligt for alle seere, og det faktum, at flere filmskabere har formået at skabe under sådanne forhold, er intet mindre end et mirakel. Dette er en film med en balance mellem håb og fortvivlelse, og en som viser menneskets evne til at finde små glimt af glæde i lidelse. Den hjertevarme tilgang, filmskaberne har til deres fortællinger, tilbyder mere end blot historier; de giver os menneskelige perspektiver, der ofte forsvinder i de deprimerende overskrifter.
Den kortfilm, der stod klarest for mig, var Ahmad Hassunahs “Sorry Cinema”, en førstepersons dokumentar, der skildrer udfordringerne ved at skabe og distribuere kunst under besættelse. Filmskaberens personlige beretning formidler frustrationerne og de barrierer, han står over for, hvilket giver en stærk og tankevækkende oplevelse.
Selvom nogle stykker er mere sentimentale end andre, som Ahmed Al-Danfs “School Day”, formår filmen generelt at undgå håbløshed og undgår klichéer om menneskelig triumf. De mere dybdegående stykker diskuterer kampen for at opretholde optimisme midt i fortvivlelse, hvilket skaber et projiceret håb for fremtiden.
Samlet set tilbyder “From Ground Zero” ikke kun et kig ind i livet i Palæstina, men også et løfte om hvad kunst kan være uden begrænsninger af krigens rædsler. Med afgørende subjektive øjeblikke og en bred vifte af kreative udtryk, fortjener denne film en solid 8/10.