I 500-tallet blev Danmark ramt af en voldsom klimabegivenhed, der markant ændrede landets naturlige omgivelser. Et nyligt forskningsstudie fra Nationalmuseet afslører, at et usædvanligt vejrskifte mellem 539 og 541 kunne have inspireret myten om fimbulvinteren fra nordisk mytologi, en vinterperiode på tre år uden somre, der varsles i forbindelse med ragnarok.

Forskerne har analyseret vækstringe fra 104 stykker egetræ fra perioden og fundet beviser på, at vækstbetingelserne blev drastisk forværret i 539. Seniorforsker Morten Fischer Mortensen fortæller, at perioden med voldsommere kulde sandsynligvis skyldtes en serie af store vulkanudbrud i både Mellemamerika og Island, der indhyllede kloden i aske og svovlgasser, hvilket gjorde solen bleg og forhindrede afgrøder i at modne. Skriftlige kilder fra Middelhavsområdet og Kina rapporterer også om lignende fænomener, men det er første gang, danske forskere har kunnet dokumentere, at Danmark også blev alvorligt påvirket.

Denne voldsomme begivenhed havde sandsynligvis katastrofale konsekvenser for de selvforsynende danske bønder. Kornet modnede ikke, og store bebyggelser blev forladt, mens skove begyndte at overtage markerne. Mange mennesker må have haft svært ved at overleve i disse år, mener Mortensen, og det er i denne kontekst, at folk begyndte at ofre deres mest dyrebare ejendele, herunder store guldfund som guldhornene og Vindelevskatten, for at formilde guderne.

Mortensen postulerer, at myten om fimbulvinteren, der beskriver en tre år lang vinterperiode uden somre, muligvis kan være en kulturel genfortælling af denne reelle klimakatastrofe, som har haft så stor indvirkning på datidens befolkning, at den blev viderefortalt gennem generationer som en del af nordisk mytologi.

Studiet er blevet publiceret i tidsskriftet “Journal of Archaeological Science Reports” og tilføjer en ny dimension til vores forståelse af, hvordan historiske klimabegivenheder har formet både naturen og mytologier.