Efter en årelang juridisk kamp er der nu sat et foreløbigt punktum i sagen om registrering af danske borgeres teledata. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har valgt ikke at behandle sagen, hvor det primære fokus var teleselskabernes indsamling af data om mobiltelefoners placering og brug. Denne beslutning sætter dermed en definitiver stopper for den aktuelle sag, som tidligere har været behandlet i både danske domstole og Højesteret.

Foreningen mod Ulovlig Logning har gennem flere år kæmpet for at få reglerne om dataregistrering underkendt. I 2022 blev sagen afvist af Højesteret, og nu har også den europæiske domstol valgt at afvise sagen. Aktivisterne bag, herunder juristen Rasmus Malver, har udtrykt skuffelse, men han gør det klart på det sociale medie X, at kampen måske ikke er ovre endnu: “Nu må vi starte igen. Men vi mangler penge. Så det skal vi finde ud af,” skriver han og peger på, at der allerede er brugt millioner på sagen.

Kernen i sagen omhandler teleselskabernes opbevaring af data om alle danske telekunders kommunikationsaktiviteter og placeringer op til et år tilbage i tiden. EU-Domstolen har ved flere lejligheder kendt denne praksis ulovlig, men trods dette blev der i 2022 vedtaget nye danske regler, der stort set viderefører de gamle bestemmelser. Denne lov trådte i kraft på samme dag, som den nye dom fra EU faldt.

Baggrunden for den oprindelige lov fra 2006 var de alvorlige terrorangreb i Madrid i 2004 og London i 2005, hvorefter det blev besluttet at styrke overvågningen. Med lovens ikrafttræden blev teleselskaber pålagt at registrere data om borgernes telefonopkald, sms’er, internetbrug og mobiltelefoners placering. Det er dog kun metadata og ikke selve indholdet af kommunikationen, der registreres. Politiet kan dog få adgang til disse data, men kun med en dommerkendelse, når de skal opklare forbrydelser.

Justitsministeriet har selv erkendt, at der er en “væsentlig procesrisiko” for, at også den nye lov kan blive kendt ulovlig på baggrund af EU-retten. Dette er ifølge ministeriet uden fortilfælde i dansk lovgivning. Den fortsatte brug af en kontroversiel dataregistrering blev vedtaget, trods bekymringer og en tidligere EU-dom, der skabte tvivl om de nu forældede regler.

Kampen for borgernes privatliv står altså fortsat mellem nationale sikkerhedshensyn og europæisk lovgivning, og med den seneste afgørelse kan initiativtagerne til sagen forventes at skulle finde nye veje og ressourcer for at opnå deres mål.