Eksplosioner og evakueringer præger Mogok i Myanmar
Den 25. juni oplevede byen Mogok, beliggende i Myanmars centrale Mandalay-region, en voldsom eksplosion, der tvang Hla Su og hendes familie til at søge tilflugt i en nærliggende grøft. I de efterfølgende dage ventede de i skjul, mens kampene intensiveredes. “Da eksplosionerne stoppede, lavede jeg hurtigt mad, men jeg kunne ikke spise ordentligt. Jeg var overvældet af stress og frygt,” sagde den 34-årige Hla Su, der tilhører Myanmars etniske Bamar-majoritet. “Lyden af luftangreb gjorde det umuligt at sove.”
Som mange af de personer, der er interviewet, bruger Hla Su et pseudonym af frygt for militære repressalier. Hun er en del af de ca. 41.000 mennesker, der har forladt deres hjem siden et nyt runde af kampe brød ud i Mandalay-regionen og den nordlige Shan-stat i slutningen af juni. Ifølge FN er hele tre millioner mennesker blevet tvunget fra deres hjem i Myanmar, hovedsageligt siden militærkuppet i 2021. Data fra Tai Student Union (TSU) tyder på, at antallet af fordrevne kan være tættere på 100.000.
De seneste kampe markerer anden fase af en større offensiv kendt som Operation 1027, der begyndte i oktober sidste år. En alliance af etnisk væbnede organisationer har beslaglagt strategisk territorium langs Shan-statens østre grænse til Kina, hvilket udgør en af de mest dramatiske fremskridt for grupper, der modsætter sig militæret siden kuppet. I øjeblikket kæmper modstandsgrupper for kontrol over et område, der strækker sig 280 kilometer fra Mandalay til byen Lashio, som fungerer som militærets kommandocenter for det nordøstlige område.
Ifølge Nathan Ruser, geospatial analytiker ved det australske strategiske politiske institut, kan Operation 1027 muligvis etablere en sammenhængende modstandskontrol fra den kinesiske grænse gennem Myanmars centralområde. “Dette repræsenterer avancerede niveauer af koordinering mellem etniske væbnede organisationer og forsvarsgrupper,” sagde Ruser.
I Lashio, hvor intens urban krigsførelse har resulteret i alvorlige ødelæggelser og civile tab, er hundreder af tusinder af mennesker blevet tvunget til at flygte. Både TNLA og MNDAA kæmper om kontrol over byen og har allerede pådraget sig mange civile ofre. Ohn Maung, en etnisk Ta’ang og samfundsfrivillig, udtrykker bekymring for fødevaremangel blandt de fordrevne civilsamfund: “Vi ønsker at levere ris og olie, men vi bekymrer os for, at de kan blive ramt af bomber, hvis de kommer for at hente forsyninger,” sagde han.
Som situationen udvikler sig, er bekymringerne for de berørte befolkninger stigende. Humanitære organisationer står over for store udfordringer med stigende brændstofpriser, telekommunikationsnedbrud og vejspærringer, der gør det svært at nå dem, der er ramt af konflikten. “Vi mister kontakten og kan ikke overføre eller trække de midler, vi har indsamlet,” fortalte Vanda, medlem af TSU’s eksecutivkomité.
Fremtiden ser usikker ud for de involverede, men der er enighed blandt visse etniske væbnede organisationer om at finde fredelige løsninger og prioritere interkommunal harmoni i de områder, de kontrollerer. For mange står ønsket om frihed fra militærdiktatur kun stærkere i takt med, at kampen fortsætter.