# Anmeldelse af “The Nature of Love” – En film der udforsker kærlighedens komplekse natur

Monia Chokri, en filmskaber med en særlig forkærlighed for zoomlinser, bringer en visuel fest med sin tredje spillefilm, “The Nature of Love”. Kamerabevægelserne, der ofte enten rykker for- eller bagud, fremhæver følelsesmæssige øjeblikke som visuelle udråbstegn. Det burde ikke fungere, men det gør det.

Filmen følger Sophia, spillet af Magalie Lépine Blondeau, en 40-årig professor i et bekvemt ægteskab med Xavier (Francis-William Rhéaume). Sophia beskriver sig selv som “ikke ulykkelig”. Tidligt i filmen bliver hun fascineret af Sylvain (Pierre-Yves Cardinal), en håndværker, der renoverer Sophia og Xaviers landsted. Affæren er umiddelbart sexet, spændende og passioneret. Cinematograf André Turpins kamera matcher denne spænding. Når tingene er turbulente – hvad enten de er gode eller dårlige – bliver kameraet lidt utålmodigt. Når tingene stagnerer, bliver kameraet tilsvarende sløvt.

Et af filmens bedste øjeblikke er Sylvains forførende introduktion. Kameraet bevæger sig langsomt ned ad en korridor, mens lyset fanger Sylvain i silhuet. Det er både tillokkende og indbydende. Pierre-Yves Cardinal og Magalie Lépine Blondeau udmærker sig med en fantastisk kemi, mens Chokri, der også er skuespillerinde kendt fra bl.a. Xavier Dolans “Heartbeats” og “Laurence Anyways”, tilfører filmens dialoger en lethed gennem rollen som Sophias bedste veninde.

“The Nature of Love” er en romantisk komedie à la Nicole Holofcener, men sat i Montreal. Her diskuterer folk store emner, som i åbningsmiddagen hvor samtalen kredser om menneskets iboende moral eller mangel på samme, mens de bedømmer dem, der ikke deltager i samtalen.

Et af de mest engagerende elementer i filmen er klasseforskellene. Sophia kommer fra en velhavende, liberalt indstillet baggrund, mens Sylvain repræsenterer en mere arbejderklasse. Chokri belyser på fortrinlig vis alle karakterernes hyklerier og fordomme, og finder komedien, hvor den passer sig. Sophia har svært ved at tilpasse sig Sylvains verden og omvendt. Et frustrerende, men sjovt, tilbagevendende element er Sophias konstante korrektion af Sylvains ordvalg.

Chokri tager fat i gamle, men evigt interessante temaer. Er kærlighed et spørgsmål om komfort? Er det et spørgsmål om lidenskab? Kan det være begge dele? Filmen stille og roligt fortæller os, hvad den søger at vise, indtil Sophia omtaler filosofen Vladimir Jankélévitchs syn på kærlighed som en sygdom overfor bell hooks’ holdning om kærlighed som en handling, ikke en følelse. Sophia oplever begge sider og må beslutte, hvad hun foretrækker.

Filmens mysterium og underholdningsværdi er rodfæstet i disse evige konflikter og emner. En stor del af æren herfor skal gå til det pop-fyldte soundtrack, det hektiske zoomende kamera, de charmerende præstationer og den frække instruktion. Ifølge “The Nature of Love” er det eneste sikre, at kærlighed aldrig er definitiv eller endelig. At tro andet er ren og skær dårskab.

“The Nature of Love” får en solid vurdering. Filmen leverer en vital og visuelt engagerende undersøgelse af kærlighedens mange facetter. Vurdering: 7/10.