Et opjusteret økonomisk råderum kan være på vej, og borgerne skal mærke det ved skattelettelser, mener LA, DD og K.

Regeringen er snart klar med en melding om et opjusteret økonomisk råderum, og mindst halvdelen af dette beløb bør ifølge tre blå partier bruges på at sænke skatten.

Deres fælles budskab kommer fra Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og De Konservative, selvom der endnu ikke er sat tal på, hvor meget råderummet vil øges med.

Råderummet repræsenterer statens forventede fremtidige overskud, som enten kan bruges til at sænke skatten eller til nye investeringer og initiativer.

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, er åben for forhandlinger om hvilke skatter, der skal sænkes, men betoner nødvendigheden af at give borgerne nogle af deres egne penge tilbage:

– Det er ikke første gang, at Wammen (finansminister Nicolai Wammen, red.) dukker op og siger, at vi er marineret i penge. Vi har et stort økonomisk råderum. For mig at se er det noget principielt, siger Alex Vanopslagh.

Samme budskab lyder fra Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, som ønsker at fjerne afgifter som dieselafgift, streamingafgift og den kommende CO2-afgift.

Selvom der ikke er fuld enighed blandt LA, DD og K om alle afgifter, tror Støjberg, at partierne kan nå til enighed om en “god løsning”. Hun tilføjer:

– Fælles for de afgifter er, at de gør det dyrere at være dansker, og at de især rammer ude i landdistrikterne, siger Støjberg.

Mona Juul, formand for De Konservative, ønsker lettelser inden for personrettede skatter, især indkomstskat.

– Bare fordi man har penge på kontoen, behøver man ikke bruge dem alle sammen. Men en opjustering af den kaliber, vi ser ind i her, er så stor, at vi mener, at pengene skal tilbage til borgerne.

Men ikke alle mener, at disse penge skal gå til skattelettelser. Flere kommuner ønsker i stedet midler til deres egne økonomier.

Alex Vanopslagh udtaler, at de tre blå partier kun foreslår at bruge halvdelen af opjusteringen:

– Vi siger jo ikke en gang, at alle pengene – der er formentlig tale om ti milliarder – som skal gå til lavere skatter. Det ville jeg ikke blive ked af, men vi siger halvdelen, og jeg synes, det er rimeligt, at det skal gå tilbage til danskerne i stedet for at gøre den offentlige sektor dyrere.

Spørgsmål: Der er også klimainvesteringer samt krigen i Ukraine, som Danmark støtter. Er det ikke meget godt at have lidt på bunden?

– Jo, men ser man generelt på dansk økonomi, er den ganske holdbar. Vi har en lav offentlig gæld. Det gør, at vi uden problemer kan bruge relativt høje engangsbeløb på støtte til Ukraine, uden at man skal skære på den offentlige service eller på anden vis sætte dansk økonomi over styr, siger Alex Vanopslagh.