Danske skove kan vise sig at være en større klimahelt end tidligere antaget, viser ny forskning fra Københavns Universitet. Ifølge den seneste rapport vil skovene i 2030 kunne optage hele 1,7 millioner tons CO2 mere end tidligere forventet. Dette nye skøn bringer Danmark tættere på at nå sine ambitiøse klimamål.
Denne opjustering i skovenes CO2-optag er resultatet af en ny opgørelsesmetode, der tager højde for, at træerne både vokser hurtigere og fældes senere end tidligere antaget. Denne ændring i beregningsgrundlaget kan få afgørende betydning for de igangværende forhandlinger om CO2-afgifter i den grønne trepart.
Fremskrivningen kommer i kølvandet på nylige opdateringer af CO2-regnskabet for landbrugets lavbundsjorde, som i januar viste en reduktion på omkring to millioner tons CO2, hvilket førte til, at regeringen erklærede, at målsætningen for 2025 var nået. Disse nye tal blev modtaget med både overraskelse og skepsis, da de var baseret på fremskrivninger, der kunne ændres med fremtidige beregninger.
Rapporten om den grønne skattereform har også indikeret, at landbruget skal bidrage med en reduktion på 2,5 millioner tons CO2 i 2030. Med skovenes forøgede bidrag på 1,7 millioner tons CO2, kan dette spille en central rolle i de politiske forhandlinger om Danmarks klimaindsats.
Disse nyopdagelser understreger skovenes vitale rolle i kampen mod klimaforandringer og kan potentielt ændre den måde, hvorpå politiske beslutninger om miljø og klima bliver truffet fremadrettet.